Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser

Invitation til forældre- /tema-møde om digital dannelse

 
Som det fremgik af det sidste Indblik (elektronisk nyhedsbrev til forældre), inviterer vi til forældremøde onsdag den 21. februar, kl. 17:00 - 19:00 på Ørestad Gymnasium, Ørestads Boulvard 75.
 
Forældremødet er et temamøde, hvor vi sætter digital dannelse på dagsordenen.
Vi har inviteret Lykke Møller Kristensen, som vil give jer konkrete og brugbare råd til, hvordan I kan spille en rolle som forældre og lære de unge en hensigtsmæssig adfærd, uden at I skal kigge dem over skulderen. Målet er ikke at få de unge væk fra de sociale medier, men at lære dem at bruge medierne på en mere bevidst og konstruktiv måde.
 
Egentlig havde vi kun tænkt, at forældremødet skulle være for forældre til elever i 1.g, men vi synes, at temaet er relevant for alle forældre til unge i gymnasiet. Derfor gælder invitationen også forældre i 2.g og 3.g. I er også meget velkomne til at tage jeres barn med til mødet.
 
Vi glæder os til at se jer.
 
 
I kan læse mere om Lykke Møller Kristensen på denne hjemmeside.

Læselyst - styrkelse af elevernes læsekompetencer - vi mangler bøger

 
Vi har gennemført første runde af skolens læselyst-projekt med stor succes. Projektet går ud på, at ALLE på skolen læser i en fysisk bog i 45 minutter.
Forskning viser, at det styrker elevernes koncentrationsevner, fordybelseskompetencer, og det aktiverer læringsstrategier. Og så giver det en helt særlig stemning og ro. Pointen er, at eleverne ikke er online i de 45 minutter, der er afsat til læsning, så de udelukkende fokuserer  på læsningen.
 
Eleverne har taget rigtig fint imod projektet. Og vi vil derfor fortsætte med fælleslæsning efter vinterferien. Men vi mangler bøger, så hvis I har bøger i gemmerne, så må I meget gerne donere dem. Vi modtager gerne bøger i adminstrationen efter vinterferien.
 
Nedenfor ses billeder fra første runde af læselyst, hvor man kunne høre en knappenål falde til jorden.
 
Frameld dig dette nyhedsbrev