Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser

Indblik: Nyhedsbrev til forældre

Ørestad Gymnasium
Velkommen til Indblik - Nyhedsbrevet til forældre på Ørestad Gymnasium.
 
Tillykke - dit barn er blevet optaget på Ørestad Gymnasium.
 
Da vi modtog ansøgningen, fik vi samtidig din mailadresse. Fremover vil vi sende dig vores nyhedsbrev til forældre, Indblik, ca. en gang om måneden i skoleåret. Det er en god ide at læse Indblik, da der her vil stå nyttig viden og praktisk info til dig som forælder.

På hjemmesiden har vi samlet mere information til forældre: oerestadgym.dk/for-foraeldre
Du kan også læse det seneste års udgaver af Indblik - klik her

Velkommen til og god læselyst,
Suzette og Rikke
Uddannelseschef og kommunikationsmedarbejder

Invitation: Forældreaften torsdag 15. juni

 
Kære forældre 

I inviteres til forældreaften på Ørestad Gymnasium torsdag den 15. juni 2017 kl. 17-18.30. Vores forældreaften er både for nye elever og forældre. 

PROGRAM

17.00 – 17.15: Velkomst for alle i kantineområdet ved Rektor Allan Kjær Andersen.

17.15: Eleverne går med deres nye grundforløbs-klasse og tutorer. Forældrene bliver til orientering om dét at have en gymnasieelev på Ørestad Gymnasium, både fagligt og socialt. 

18.15 – 18.30: Afrunding og mulighed for at tage et kig rundt på skolen. 
 
I skal ikke tilmelde jer mødet. Kantinen sælger kaffe/vand og kage. Vi glæder os til at se så mange som muligt. 
 
OBS: Der er IKKE mulighed for parkering foran gymnasiet. Hvis du kommer i bil, kan du i stedet parkere i p-huset bag gymnasiet, på parkeringspladsen på Kay Fiskers Plads eller i Field’s shoppingcenter. Metro går lige til døren.

Computerkøb inkl. fuld servicegaranti

Vi er 100 % digitale, og for at give vores nye elever den bedst mulige start har vi netop indgået en aftale med firmaet ATEA om at tilbyde din søn/datter en computerordning, hvor I køber den nyeste MacBook Air, som leveres direkte til jeres dør. 
 
Med computerkøbet får I en 36 måneder udvidet servicegaranti med i prisen, som gælder al den tid, eleven går på skolen. 
 
Det betyder, at hvis der er problemer med computeren, får I straks hjælp fra skolens IT-afdelings eksperter.

Tyveri er IKKE med i denne serviceaftale - det skal familiens egen indboforsikring dække.
 
Servicegarantien gælder alle tre år, eleven går på skolen.
 
Mere information om vores computerkøbsordning gives på forældremødet 15. juni samt på mail.

En god start med introtur

I uge 34 skal alle nye grundforløbshold (GF) på tre dages introtur. Introturen er obligatorisk at deltage i, da det er en del af undervisningen.
Med på turen er lærere fra skolen samt tutorer fra 3.g, der vil guide eleverne godt igennem de faglige og sociale aktiviteter.
 
Det er en friluftstur, hvor man overnatter udendørs i telte, opdelt i køn. Eleverne skal huske varmt, praktisk tøj og fodtøj, sovepose, liggeunderlag og sygesikringsbevis. Alkohol er ikke tilladt. 
Fordeling af Grundforløb-klasser (GF) på introtur i uge 34 (21-25. august)
   
Lejr mandag-onsdag    onsdag-fredag     
Unnerød GF1, GF2, GF3 GF9, GF10, GF11  
Kongsøre GF4, GF5, GF6 GF12, GF13, GF14  
Egeruphytten  GF7, GF8 GF15, GF16  
 
Læs meget mere om Introturen i vores introfolder til nye 1.g'ere, som sendes til elevernes egen E-boks og ligger på skolens hjemmeside.

Brugerbetaling 1400 kr.

Undervejs i gymnasiet er der forskellige udgifter, som skolen ikke betaler. Derfor har Ørestad Gymnasium en ordning, hvor du én gang om året indbetaler et fast beløb pr. skoleår. Beløbet dækker programlicenser, e-bøger, introtur, ekskursioner, events, transport, osv. Skolen tjener intet på det. 
I 1.g er beløbet 1400 kr. De 1400 kr. skal indbetales senest 1.august på
 
Reg. 3361
Konto 10983401
Danske Bank
 
Husk tydeligt elevnavn og klasse (GF) på indbetalingen.

Der kan derfor først indbetales, når eleven har fået tildelt sin grundforløb-klasse (GF) medio juni. 
    Oversigt over udgifter i gymnasiet

  1.g 2.g  3.g
    Fast udgift/
    brugerbetaling
1400 kr. 600 kr.  500 kr.
    Valgfri udgift    Computerkøb inkl.
fuld servicepakke
Studietur: 3-4000 kr.  Sprogrejse: 3-4000 kr. 
       

Følg med!

Du kan altid se dit barns skema på Lectio. Her ligger også data om afleveringer, fravær osv. Vil du se disse, skal dit barn dele sin adgangskode med dig. 
 
Vi har samlet al information til forældre her 
 
Klar besked om fravær, sygdom og eksaminer? Find dette og mere i Elevhåndbogen 

Mediebyen ved Field's

Lige ved siden af Field's, lige overfor metroen, ligger vores flotte, nye lokaler, som vi har døbt Mediebyen. Her har eleverne rig mulighed for at lave film og medieproduktioner med det profesionelle kameraudstyr og adgang til TV-studie, klipperum og biografsale. En del af skolens almindelige undervisning foregår også i Mediebyen. 

Hovedbygningen med k
antine, administration, vejledning og andre centrale funktioner finder du stadig på Ørestads Boulevard 75, hvor Forældreaften torsdag 15.juni bliver afholdt. 

Vil du med til fest?

Har du lyst til at møde andre forældre og hjælpe de unge til at få en god fest? 
 
Så kan du melde dig som garderobevagt til skolens fester. Det gør du på en mail til lærer Karina  kdb@oegnet.dk 
 
Vi giver aftensmad, snacks, slik og et par hyggelige timer, hvor du lærer andre forældre og festerne bedre at kende. 

Elever, hvis forældre står i garderoben, har gratis adgang til festen. 
OEGs fester

Fester er også en del af livet som gymnasieelev, og vi vil have, at det skal være en god oplevelse for alle.
 
Skolens udvalg OEG Events består af en gruppe engagerede elever, der, sammen med lærerne Hanne og Karina, planlægger alle skolens fester og cafeer. 

Vi har vagter, der tjekker de unge ved ankomst, og hvis elever møder for fulde op til en fest, får de ikke lov at komme ind, og vi ringer efter forældrene. Vi ringer også efter forældrene, hvis hvis elever skulle bliver for fulde under festen.
 
Vi opfordrer altid forældre til at huske deres søn/datter på at få nok at spise -og mindre at drikke- før en skolefest, så aftenen forbliver festlig og sjov. 
 
Hør mere om det sociale liv på Forældremødet 15. juni. 
 
  
 

Velkomstbrochure

Medio juni får alle nye elever besked til deres egen E-boks om, hvilken grundforløb-klasse (GF), de skal starte i til august. 
 
De får også et link til vores Velkomstbrochure, som er en god ide at læse før skolestart - både for elev og forældre. 
 
 
 
Frameld dig dette nyhedsbrev