Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser

Indblik: Nyhedsbrev til forældre

Ørestad Gymnasium
Velkommen til Indblik 
 
- Nyhedsbrevet til forældre på Ørestad Gymnasium 
 
Dette nummer af Indblik er kort og først og fremmest en påmindelse om vores store Gallafest på lørdag :)  

God læselyst,

Suzette og Rikke
Uddannelseschef og kommunikationsmedarbejder
 

Har du ikke lyst til at modtage flere nyhedsbreve fra os, kan du framelde dig her. På vores hjemmeside har vi samlet mere information til forældre. 

Kom og se 3.g'erne danse Lanciers på lørdag

 
Kære forældre til 3.g-elever
 
På lørdag ruller vi den røde løber ud og håber, at vejrguderne er med os. Der er nemlig stor Gallafest på Ørestad Gymnasium. 

Aftenen er især speciel for 3.g'erne og deres forældre: 

Kl. 17 er der ankomst og fotografering for 3.g'erne. Forældre og søskende er meget velkomne til at være med og overvære/tage billeder af 3.g'erne, når de danser Lanciers og evt. få en velkomstdrink. Der danses Lanciers kl.18-18.45 i Idrætssalen. Herefter tager forældrene hjem, og 3.g'erne spiser middag.

Senere kommer kunstneren Jimilian og spiller op til fest. 
 
Se det fulde program for Gallafest 2017 her 

1.g og 2.g-elever kan også deltage i gallafesten, men først fra kl. 19.45.
 

1.g og 2.g skriver større skriftlige opgaver


1.g'erne er i gang med at skrive DHO (dansk-historieopgave), mens 2.g'erne skriver SRO (studieretningsopgave).
 
Begge er store obligatoriske opgaver, der SKAL afleveres, for at man kan fortsætte på næste klassetrin.

Eleverne har særlige skrivedage til projektet og får vejledning fra deres lærere.
 
Du kan læse mere om DHO og SRO i Elevhåndbogen.

Eksamensinfo

Eksamensperioden nærmer sig, og alle er meget interesserede i, hvad der venter.

17903414_10104951934620280_3247210698815488759_n

Foto: 3.g’erme samlet til eksamensbingo i juni 2016.   

Der er dog helt faste regler for, hvad vi må offentliggøre hvornår:

D. 9. maj kl. 15.40: Her bliver datoerne for alle skriftlige eksamener, samt de mundtlige eksamener der afholdes FØR 23.maj offentliggjort på forsiden af Lectio.

Natten mellem d. 15 og 16 maj: Ét minut over midnat offentliggøres hele eksamensplanen på forsiden af Lectio. 3.g’erne er traditionen tro samlet til EKSAMENSCAFE/BINGO, hvor rektor afslører eksamensplanen.

Alle 1.g og 2.g skal, udover eksamenerne, til mindst 1 mundtlig AT-årsprøve samt mindst 1 skriftlig årsprøve.

Vi forsøger at planlægge alle aktiviteterne i eksamensperioden, så det bliver jævnt fordelt.

Skrivedage for DHO (1g) og SRO (2g) er d.17-18. maj, og de kan allerede ses i Lectio.

 
Det hele står på skolens hjemmeside her
 

Kom med til Asta Filmfestival

Familie og venner er meget velkomne, når OEG kårer elevernes bedste medieproduktioner til årets filmfestival ASTA onsdag 10.maj 2017.
 
Publikum og en jury bestående af fagfolk kårer de bedste produktioner, som går videre til en stor regionskonkurrence. 
 
I år lægger Nordisk Films biograf i Field's hus til selve filmfremvisningen, hvorefter vi går over i Mediebyen for at afholde selve prisshow og kåringer. 

Til Asta Filmfestival i år vil der blive solgt et begrænset antal billetter efter først-til-mølle-princippet. Billetterne er endnu ikke sat til salg. Prisen vil være 20 kr. og inkluderer en drink/sodavand. Da der er almindelig skoledag dagen efter, serveres der kun 1 enkelt alkoholisk drink (Asti) per elev. 
 
Se trailer for Asta Filmfestival her, lavet af 1.i. 

Studentertraditioner


Hvis din søn/datter bliver student til sommer, er der en række datoer, og festlige traditioner, som er værd at kende. 
 
19.-21. juni: 3.g’ernes sidste eksaminer. Vi sætter telt op på terrassen, hvor familie og venner kan stå klar til at modtage deres søn/datter og give hue på. En del familier har en blomst med til studenten og evt. en lille kurv med lidt at drikke samt nogle glas og evt. lidt snacks, der kan indtages i festteltet. 

21. juni:
Studentermiddag kl.19-23 - for alle 3.g'erne på skolen samt deres lærere og rektor. 

23. juni: Translokation kl. 10-12. Studenterkørsel fra kl.ca. 12. 
Translokationen er 3.g'ernes sidste dag på skolen, hvor de udklækkede studenter får overrakt deres eksamensbevis af rektor. Det hele foregår i idrætssalen, og der er musik, fællessange og festtaler af rektor Allan Kjær Andersen plus en udvalgt elev og en lærer. 
Studenterne må tage deres nærmeste familie med. Kom gerne i god tid og tag plads. 

Studenterkørsel finder sted lige efter Translokation kl. ca. 12-12.30, når alle studenter er på plads i vognene. Her vil studenterne på skift besøge familiernes hjem. 

Læs detaljeret om de forskellige studentertraditioner og datoer her på skolens hjemmeside. 
 

Hvornår starter sommerferien?

2017
Sidste mulige eksamensdag er onsdag 21. juni 2017 og herefter starter sommerferien for 1. og 2.g'erne.
For 3.g'erne starter sommerferien efter Translokation og studenterkørsel fredag 23. juni. 
 
Ikke alle 1.g'ere skal til eksamen, men både 1.g'ere og 2.g'ere skal under alle omstændigheder til årsprøver.
 
Prøverne er obligatoriske. Deltager en elev ikke i årsprøverne, kan det betyde, at eleven ikke kan rykke op på næste klassetrin.

Første skoledag efter sommerferien: Torsdag 10. august 2017. 2.g og 3.g møder kl.12.10.

2018

Den sidste mulige eksamensdag + studentermiddag: Onsdag 27. juni 2018. Herefter har 1.g og 2.g sommerferie. 

Translokation og studenterkørsel: Fredag 29. juni 2018. Herefter har 3.g sommerferie.

Rikke og Suzette
Kommunikationsmedarbejder og uddannelseschef

Har du spørgsmål eller kommentarer til Indblik, er du velkommen til at sende os en mail. 
Ørestad Gymnasium
Frameld dig dette nyhedsbrev