Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser

Indblik: Nyhedsbrev til forældre

Ørestad Gymnasium
Velkommen til Indblik 
 
- Nyhedsbrevet til forældre på Ørestad Gymnasium 
 
I Indblik kan du holde dig opdateret om livet for elever her på OEG. Her vil vi skrive om lidt af det, der sker på skolen, nyttig viden og praktisk info om arrangementer, betaling, studieture, etc. Derfor opfordrer vi til, at du læser nyhedsbrevet. 

Rigtig god læselyst,

Suzette og Rikke
Uddannelseschef og kommunikationsmedarbejder
 

Har du ikke lyst til at modtage flere nyhedsbreve fra os, kan du framelde dig her. På vores hjemmeside har vi samlet mere information til forældre. 

Se de festklædte 3.g'ere danse Les Lanciers til gallafesten

Så er det atter tid til den store, traditionsrige gallafest her på Ørestad Gymnasium.
 
Sæt kryds i kalenderen lørdag den 29. april, hvor 3.g'erne møder op i smukke kjoler, smoking, stilletter og slips. 
Der vil være velkomstdrink, fotografering, Lanciers-dans, middag og fest.   
 
Forældre og søskende er meget velkomne til at komme forbi og tage billeder af 3.g'erne ved ankomsten på den røde løber og se dem danse lanciers. Det sker fra kl. 17-19. 

Se det fulde program for Gallafest 2017 her 

1.g og 2.g-elever kan også deltage i gallafesten, men først fra kl. 19.45.
 

Klasserne har været ude i verden

Alle 2.g'erne har netop været på studieture til steder som Beijing, Barcelona, London, Dublin, Rom, San Francisco og Sliema (Malta).
Alle 3.g'erne har også været på sprogrejser til Madrid og Hamborg, mm. Turene har igen i år været en stor succes med en masse fagligt indhold og glade elever. 
 
Husk: 
Til næste år er det de nuværende 1.g'ere, der skal af sted på studietur, og de nuværende 2.g'ere, der skal afsted på sprogrejse. 
Begynd derfor gerne allerede nu at lægge til side til turen og få tjek forsikringen. Det er elevens egen forsikring, der dækker, hvis der skulle ske noget på rejsen. 
Se 2.gs foto-postkort fra studieturene på vores Facebook-side
Se 3.gs foto-postkort fra sprogrejserne her 

Kom med til Asta Filmfestival

Asta Filmfestival er OEGs helt egen filmaften, hvor vi kårer elevernes bedste medieproduktioner. I år finder den sted onsdag 10. maj 2017, og det er muligt for familier at købe billet (begrænset antal). Mere info om billetkøb og salg i næste nyhedsbrev. 
 
I år lægger Nordisk Films biograf i Field's hus til selve filmfremvisningen, hvorefter vi går over i Mediebyen for at afholde selve prisshow og kåringer af bl.a. Bedste film, Bedste manuskript, Bedste faktaproduktion. 
 
Publikum og en jury, bestående af fagfolk, kårer de bedste produktioner, og de bedste film går videre til en stor regionskonkurrence. Her har hele to af sidste års vinderfilm netop vundet 1.prisen (se filmene i forrige nummer af nyhedsbrevet). 

Til Asta Filmfestival i år vil der blive solgt billetter. Prisener 20 kr. og inkluderer en drink/sodavand. Da der er almindelig skoledag dagen efter, serveres der kun 1 enkelt drink (Asti o.lign) med alkohol per elev. 
 
Se trailer for Asta Filmfestival her, lavet af 1.i. 

Hvornår starter sommerferien?

2017
Sidste mulige eksamensdag er onsdag 21. juni 2017 og herefter starter sommerferien for 1. og 2.g'erne.
For 3.g'erne starter sommerferien efter Translokation og studenterkørsel fredag 23. juni. 
 
Ikke alle 1.g'ere skal til eksamen, men både 1.g'ere og 2.g'ere skal under alle omstændigheder til årsprøver.
 
Prøverne er obligatoriske. Deltager en elev ikke i årsprøverne, kan det betyde, at eleven ikke kan rykke op på næste klassetrin.

Første skoledag efter sommerferien: Torsdag 10. august 2017. 2.g og 3.g møder kl.12.10.

2018

Den sidste mulige eksamensdag + studentermiddag: Onsdag 27. juni 2018. Herefter har 1.g og 2.g sommerferie. 

Translokation og studenterkørsel: Fredag 29. juni 2018. Herefter har 3.g sommerferie.

Når 3.g'erne bliver studenter


Hvis din søn/datter bliver student til sommer, er der en række datoer, og festlige traditioner, som er værd at kende. 
 
19.-21. juni: 3.g’ernes sidste eksaminer. Vi sætter telt op på terrassen, hvor familie og venner kan stå klar til at modtage deres søn/datter og give hue på. En del familier har en blomst med til studenten og evt. en lille kurv med lidt at drikke samt nogle glas og evt. lidt snacks, der kan indtages i festteltet. 

21. juni:
Studentermiddag kl.19-23 - for alle 3.g'erne på skolen samt deres lærere og rektor. 

23. juni: Translokation kl. 10-12. Studenterkørsel fra kl.ca. 12. 
Translokationen er 3.g'ernes sidste dag på skolen, hvor de udklækkede studenter får overrakt deres eksamensbevis af rektor. Det hele foregår i idrætssalen, og der er musik, fællessange og festtaler af rektor Allan Kjær Andersen plus en udvalgt elev og en lærer. 
Studenterne må tage deres nærmeste familie med. Kom gerne i god tid og tag plads. 

Studenterkørsel finder sted lige efter Translokation kl. ca. 12-12.30, når alle studenter er på plads i vognene. Her vil studenterne på skift besøge familiernes hjem. 

Læs detaljeret om de forskellige studentertraditioner og datoer her på skolens hjemmeside. 
 

Løb i en god sags tjeneste


115.000 skoleelever løber i en god sags tjeneste fredag 7.april. Her stiller Ørestad Gymnasium med 3 klasser i løbet: 1.a, 1.c og 1.d.
 
Løbet hedder Team Rynkeby Skoleløb, og formålet er at motivere børn og unge til at dyrke motion og samle penge ind til Børnelungefonden. En sag som Ørestad Gymnasium har valgt at støtte med et beløb per løbende elev. 

Løbet finder sted i Byparken i Ørestad kl. 10.30. 

God påske
 
I år falder påsken i uge 15. 
Skolen holder ferielukket fra 10.april - 17.april.
Første skoledag er tirsdag 18. april.
 
Vi ønsker alle en rigtig god påskeferie. 
 
Rikke og Suzette
Kommunikationsmedarbejder og uddannelseschef

Har du spørgsmål eller kommentarer til Indblik, er du velkommen til at sende os en mail. 
Ørestad Gymnasium
Frameld dig dette nyhedsbrev