Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser
Kære Forældre

Godt nytår til alle og velkommen til årets første Indblik.

Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at sende os en mail.

God læselyst
Suzette og Pernille
Uddannelseschef og kommunikationsmedarbejder


OEG bliver Ny Nordisk Skole

Ørestad Gymnasium er sammen med 351 andre skoler og fritidstilbud udvalgt til at være Ny Nordisk Skole.

Nye Nordiske Skoler samarbejder om at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, som de kan.
- Vi forventer os rigtig meget af denne mulighed for at udvikle det danske uddannelsessystem sammen med kolleger på langs og på tværs i uddannelsessystemet, siger rektor Allan Kjær Andersen.

Lettere at finde info på hjemmesiden som forælder

Vi har samlet alt indhold for forældre på siden www.oerestadgym.dk/forældre. Her finder du alt om fester, forsikring og ferier.

Du kan også smugkigge i elevernes håndbog her

Din egen forsikring skal dække

Har skolen en forsikring, der dækker, hvis computeren bliver stjålet, eller eleven falder ned ad trappen? 

Nej. Familien skal selv sørge for at have en forsikring, der dækker. Også når eleverne skal på studierejser. Læs mere her.

I vinterferien tager de unge til Prag på egen hånd

I vinterferien arrangerer nogle elever fra Ørestad Gymnasium en privat tur til Prag.

Skolen har ikke noget med turen at gøre, og der deltager heller ingen lærere. Om eleverne smager for meget på det tjekkiske øl eller kommer for sent i seng, har skolen derfor ingen indflydelse på.
 
I videoen kan du få et indtryk af, hvad der foregår på turene. Video er produceret af elevernes tv-kanal, Primetime.

Er AT et fag, eller hvad?

Har du undret dig over faget AT på dit barns skema?

AT står for almen studieforberedelse og skal klæde eleverne på til en videregående uddannelse. De lærer at arbejde videnskabeligt med emner på tværs af fag.

Læs mere om AT her.
Frameld dig dette nyhedsbrev