Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser
 
Ekstraordinært Nyhedsbrev 
 
Kære forældre, 
 
Undervisningen på Ørestad Gymnasium er aflyst hele torsdag den 13. oktober 2016.  
 
Skolens elever har valgt at blokere Ørestad Gymnasiums hovedindgang for at forhindre lærerne i at komme ind. Det gør de for at demonstrere mod regeringens nedskæringer på Finansloven - altså ikke fordi eleverne er utilfredse med lærerne. 
 
Når lærerne ikke kan komme ind, er der ingen undervisning. Det konstaterer Ørestad Gymnasiums ledelse, med rektor Allan Kjær Andersen i spidsen.

– Eleverne har valgt at blokere skolen og nedlægge undervisningen. Jeg er enig i kritikken af nedskæringer på uddannelsesområdet, men må naturligvis opfordre eleverne til at lade lærerne komme ind, så undervisningen kan gennemføres på normal vis, lyder det torsdag morgen fra rektor Allan Kjær Andersen.

Selv om lærerne bliver nægtet adgang er Ørestad Gymnasiums ledelse, administration og teknisk personale til stede hele dagen på skolen for at sikre, at alt foregår i  ro og orden.

Al undervisningen er indtil videre aflyst hele torsdag, mens situationen forventes at være normal fredag. 

En del gymnasier gør lignende tiltag i dag. Alle gymnasieelever samles torsdag eftermiddag på Rådhuspladsen for at demonstrere i fællesskab. 

 
Rektor Allan Kjær Andersen har blogget om nedskæringerne på Uddannelsesområdet. 
Læs hans blog her
 
Venlig hilsen,

Rikke Bjerge

Kommunikationsmedarbejder 
Vi holder efterårsferie i hele uge 42.
Vi ønsker jer en rigtig god ferie. 
Frameld dig dette nyhedsbrev