Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser

Indblik: Nyhedsbrev til forældre

Ørestad Gymnasium

Se de festklædte 3.g'ere danse Les Lanciers til gallafesten

Så er det atter tid til den store, traditionsrige gallafest her på Ørestad Gymnasium.
 
Sæt kryds i kalenderen lørdag den 30. april, hvor 3.g'erne møder op i smukke kjoler, høje hæle, slips og smoking.
Der vil være velkomstdrink, fotografering, Lanciers-dans og middag.  
 
Forældre er mere end velkomne til at komme forbi og se 3.g'erne danse Les Lanciers og tage billeder ved ankomsten på den røde løber i tidsrummet fra kl. 17-19. 

Se det fulde program for Gallafest 2016 her

1.g og 2.g-elever kan også deltage i gallafesten, men først fra kl. 20.
 

Kom med til filmfestival

Familie og venner er meget velkomne, når OEG kårer elevernes bedste medieproduktioner til årets filmfestival ASTA  fredag den 13. maj 2016.
 
Der uddeles fine statuetter til bl.a. bedste film, bedste manuskript, bedste faktaproduktion, mm. Vinderfilmen går videre til en regional film-konkurrence. 
 
Publikum og en jury bestående af fagfolk kårer de bedste produktioner. Arrangementet er gratis, og der vil være velkomstdrink, snacks, liveband og bar. 
 
Mærk stemningen fra sidste års Asta Filmfestival i denne lille reportage af OEG'erne Sebastian Nicolajsen og David Thorius.

Hvornår starter sommerferien?

Sidste mulige eksamensdag er onsdag den 22. juni 2016, så første feriedag er den 24. juni 2016
 
Ikke alle 1.g'ere skal til eksamen, men både 1.g'ere og 2.g'ere skal under alle omstændigheder til årsprøver.
 
Prøverne er obligatoriske. Deltager en elev ikke i årsprøverne, kan det betyde, at eleven ikke kan rykke op på næste klassetrin.

Når 3.g'erne bliver studenter

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 20. - 22. juni 2016, hvor 3.g'erne har deres sidste eksamen og bliver studenter.
 
Den 24. juni 2016 får 3.g'erne udleveret deres eksamensbevis til translokationen. Bagefter er der studenterkørsel.
 
I næste nummer af Indblik kan du læse mere om, hvordan det foregår. 

Første skoledag i august

Efter sommerferien skal alle elever fra samtlige årgange starte torsdag den 11. august 2016. 

Unge og sociale medier - rektor blogger

Unges mobning og sexchikane på sociale medier er netop nu meget omtalt i medierne.
 
På Ørestad Gymnasium har vi en helt klar holdning - vi vil ikke acceptere det hos os. Rektor Allan Kjær Andersen forholder sig til problemet og den aktuelle debat på sin blog.  
Læs bloggen her

Når klasserne tager ud i verden

Alle studieturene i 2.g har igen været en stor succes med en masse fagligt indhold og glade elever. 
 
Til næste år er det de nuværende 1.g'ere, der skal af sted på studietur. Vi fordeler betalingerne over flere omgange, så alle har en chance for at komme med. Så begynd bare allerede nu at spare op til turen.
Se klassernes postkort fra studieturen på vores Facebook-side

TV-hold fra Brasilien filmer på OEG

 
I disse uger har vi besøg af et brasiliansk dokumentarhold, der skal følge livet på OEG tæt til en dokumentar om de mest innovative skoler rundt om i verden. Filmholdet har dedikeret en hel times udsendelse til Ørestad Gymnasium alene. Vi har på forhånd godkendt, at tv-holdet som udgangspunkt kan filme alle elever og lærere. Hvis I har indvendinger, så kontakt Rikke fra kommunikation på rib@oegnet.dk
 
Programmet hedder 'Destination: Education Brazil'. Se deres hjemmeside her (portugisisk).
Rikke og Suzette
Kommunikationsmedarbejder og uddannelseschef

Har du spørgsmål eller kommentarer til Indblik, er du velkommen til at sende os en mail. 
 
Ørestad Gymnasium
Frameld dig dette nyhedsbrev