Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser

Orienteringsaften i næste uge

Den årlige orienteringsaften bliver afholdt 13. januar fra kl. 18.00 til 20.30. Mange elever har meldt sig til at hjælpe på aftenen, og det er vi rigtig glade for!
 
Kender I nogen, som overvejer at begynde i gymnasiet efter sommerferien, så giv dem et tip om orienteringsaftenen ved at sende et link til vores Facebook eller hjemmeside.
 
Sidste år havde vi næsten 2000 besøgende på orienterings-aftenen, og vi håber at se mindst lige så mange i år.

Knald på farverne i Mediebyen

I august åbnede vi vores nye bygning, som vi kalder Mediebyen, fordi den ud over undervisningslokaler rummer TV-studier, klipperum og medieudstyr. 
 
Der har været lidt tomt i Mediebyens fællesarealer, men i juleferien kom de sidste møbler på plads, i form af farverige sofaer og runde puf'er. Eleverne har allerede taget det nye inventar i brug. 

RAVE-fest på OEG 22. januar

Skal dit barn med til RAVE-fest på gymnasiet 22. januar?
 
Så er det vigtigt, at vi har dit nummer og kan få fat på dig i løbet af aftenen. Det er nemlig forældrene, vi ringer efter, hvis en elev får for meget at drikke, og må sendes hjem. Det sker som regel for en enkelt eller to af eleverne, selv om langt de fleste opfører sig fornuftigt til festerne.
 
Har du fået nyt nummer? Send det til os via ckr@oegnet.dk

Er AT et fag, eller hvad?

Har du undret dig over faget AT på dit barns skema? 

AT står for almen studieforberedelse og skal klæde eleverne på til en videregående uddannelse. De lærer at arbejde videnskabeligt med emner på tværs af fag. 

Få styr på forsikringen inden studierejsen

Når eleverne i 2.g og 3.g tager af sted på studietur og sprogrejse, så er det jeres egen forsikring, der skal dække ved tyveri eller sygdom på turen.
 
Hvis man ikke har en helårsrejseforsikring, så skal man tegne en rejseforsikring hos f.eks. Gouda eller Europæiske Rejseforsikring. 
 
Det er også vigtigt, at eleven har det blå sygesikringskort med på turen, da det gule sygesikringskort ikke dækker uden for Danmark. Det tager 2 til 3 uger at få lavet kortet.  

Elevers skitur er ingen studietur

SRP er en stor skriftlig opgave i 3.g
Nogle elever fra Ørestad Gymnasium tager sammen på skiferie i uge 7. Skal dit barn med på turen, så vær opmærksom på, at dette ikke er en studietur. 
 
Der er ikke nogen lærere eller voksne fra gymnasiet med på turen, og vi har ingen kontrol med, hvad eleverne foretager sig. Det er en privat rejse, som eleverne selv har arrangeret.
 
Vil du vide mere, så kontakt evt. rejsebureauet, som eleverne har booket turen igennem. 

Suzette (uddannelseschef) og Nanna (kommunikation) 
 
Har du spørgsmål eller kommentarer til Indblik, er du velkommen til at sende os en mail.
Frameld dig dette nyhedsbrev