Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser

Jubilæum og Gammel elev fest

I 2015 fylder Ørestad Gymnasium 10 år, og samtidig har vi taget vores nye bygning, Mediebyen, ved Field's i brug. 
 
Det skal fejres, og det gør vi den 6. november. Dagen bliver fyldt med festligheder og kulminerer med Gammel elev fest, hvor vi håber at se rigtig mange kendte ansigter.
 

Skriftlige afleveringer i skoletiden

I år har eleverne lidt ekstra timer på skemaet, der er øremærket til at arbejde med skriftlige afleveringer. Det kalder vi "omlagt elevtid". 
  
Når eleverne arbejder med opgaverne på skolen, kan lærerne hjælpe, så eleverne ikke skal sidde alene med dem hjemme.
 
I gymnasiet har eleverne mange afleveringsopgaver, typisk 2 - 4 om ugen. Det svarer til ca. 10 - 12 timers arbejde, oven i de andre lektier som eleverne har til timerne. 

1.g: Kom til forældremøde

Som I har fået brev om, vil vi gerne se vores nye 1.g-elever og deres forældre til et forældremøde.
 
I kan høre mere om bl.a. trivsel i klassen, blive klogere på studieretningen og de krav, der stilles i gymnasiet, fra klasselærer og ledelse.  
 
Man behøver ikke at melde sig til på forhånd, bare mød op. 
 
 1.f, 1.h, 1.i, 1.j, 1.k, 1.n, 1.o og 1.p holder forældremøde 7. oktober fra 17.00 til 18.30.  
 
1.a, 1.b, 1.c, 1.d, 1.e, 1.l og 1.m holder forældremøde 8. oktober fra 17.00 til 18.30.  

Husk: Vi holder efterårsferie i uge 42

Alle skal deltage i idræt

 
Hvad enten det er fodbold, dans eller svømning, skal alle elever møde omklædt op til idræt og deltage i det, læreren har planlagt. Ellers får man fravær. 
 
Har man astma eller et skadet knæ, kan man stadig godt deltage i idræt, men f.eks. holde flere pauser undervejs.
Kun under ganske særlige omstændigheder kan en elev fritages helt fra idræt. Læs mere i elevhåndbogen 
  
Der gives en karakter i idræt, som kommer til at stå på eksamensbeviset.
 

OEG gør en forskel

Der kommer gode gerninger på skoleskemaet 4. november, når alle elever deltager i OEG-gør-en-forskel-dagen, en stolt tradition på Ørestad Gymnasium. 
 
I begyndelsen af oktober vælger eleverne sig ind på forskellige aktiviteter, der kan spænde over alt fra en dags arbejde for Operation Dagsværk, iPad-hjælp på et plejehjem eller deltagelse i en af skolens workshops med fokus på at gøre en forskel.  
 

Vi hjælper elever med at kunne gennemføre gymnasiet

 
For at alle skal have gode muligheder for at gennemføre gymnasiet, har vi en række tilbud om hjælp til elever med udfordringer.  
  • Læse- og matematikvejlederne hjælper elever, der har behov for at blive styrket på de fronter
  • Mentorerne giver elever værktøjer til selvhjælp, så de bliver mere strukturerede i deres skolearbejde
  • Studievejlederne hjælper med problemer i forbindelse med fravær, sygdom, personlige forhold, eksamensangst m.m.
  • Studievalg København vejleder elever i, hvilke uddannelsesmuligheder der er efter gymnasiet

Suzette og Nanna
Uddannelseschef og kommunikationsmedarbejder

Har du spørgsmål eller kommentarer til Indblik, er du velkommen til at sende os en mail. 
 
Frameld dig dette nyhedsbrev