Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser

Indblik: Nyhedsbrev til forældre

Ørestad Gymnasium

Kom med til OEG's egen filmfestival

ASTA er OEG's egen årlige filmfest, hvor vi hædrer elevernes bedste medieproduktioner med pris-statuetter i 7 kategorier.

Det sker den 13. maj 2015, fra 19.00 til 22.30, og der er gratis entre. Læs mere om ASTA her

Vi håber, at venner og familie møder talstærkt op til en aften med rød løber, café, elevernes film på storskærm, levende musik, hygge, hæder og ære.
Se traileren for årets ASTA-filmfestival: 

640 ansøgere til OEG i år

640 unge har i år søgt ind på Ørestad Gymnasium som førsteprioritet. 

Det er det næsthøjeste søgetal nogensinde, og vi er regionens mest søgte gymnasium i år. Det gør os naturligvis stolte, men giver også meget at leve op til, skriver rektor Allan Kjær Andersen på sin blog

På grund af det høje ansøgertal er det muligt, at der til næste skoleår vil blive oprettet 15 nye 1.g-klasser i stedet for de sædvanlige 14.

Hvornår starter sommerferien?

Sidste mulige eksamensdag er onsdag den 24. juni 2015, så første feriedag er 25. juni 2015

Ikke alle 1.g'ere skal til eksamen, men både 1.g'ere og 2.g'ere skal under alle omstændigheder til årsprøver.

Prøverne er obligatoriske. Deltager en elev ikke i årsprøverne, kan det betyde, at eleven ikke kan rykke op på næste klassetrin.

Når 3.g'erne bliver studenter

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 22. til 24. juni 2015, hvor 3.g'erne har deres sidste eksamener og bliver studenter.

Den 26. juni 2015 får 3.g'erne udleveret deres eksamensbevis til translokationen. Bagefter er der studenterkørsel.

I næste nummer af Indblik kan du læse mere om, hvordan det foregår. 

Første skoledag i august

1.g'erne og 2.g'erne skal begynde i skole igen torsdag den 13. august 2015. 

3.g-forældre: Kom og se Lanciers

Lørdag den 9. maj slår OEG dørene op til den årlige gallafest, hvor 3.g'erne møder op i deres fineste skrud, danser Les Lanciers og spiser middag med lærerne.

Forældre er mere end velkomne til at komme og se 3.g'erne danse og til at tage billeder ved ankomsten på den røde løber. Eleverne ankommer fra kl. 17 og er færdige med at danse ca. kl. 19.

1.g og 2.g-elever kan også være med til gallafesten, men først fra klokken 20.00. 

Sjove studieture

I uge 12 var 2.g'erne på studietur rundt omkring i verden, og fik masser af oplevelser med hjem i rygsækken.

Til næste år er det de nuværende 1.g'ere, der skal af sted på studietur. Vi fordeler betalingerne over flere omgange, så alle har en chance for at komme med. Første rate skal betales i september, så begynd at spare op i god tid.  
Se klassernes postkort fra studieturen på vores Facebookside her.

Suzette og Nanna
Uddannelseschef og kommunikationsmedarbejder

Har du spørgsmål eller kommentarer til Indblik, er du velkommen til at sende os en mail. 
 
Ørestad Gymnasium
Frameld dig dette nyhedsbrev