Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser

Indblik: Nyhedsbrev til forældre

Ørestad Gymnasium
Da dit barn søgte ind på Ørestad Gymnasium, fik vi samtidig din mailadresse. Derfor vil du fremover modtage vores nyhedsbrev til forældre, Indblik. 

Har du ikke lyst til at modtage flere nyhedsbreve fra os, kan du framelde dig her.

Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at sende os en mail.

God læselyst
Suzette og Pernille
Uddannelseschef og kommunikationsmedarbejder

Velkommen til de nye 1.g'ere

Der var spænding i luften, da rektor Allan Kjær Andersen tog imod de 392 nye 1.g'ere i idrætssalen.

Det var en begivenhedsrig dag med navneleg, nye klassekammerater og sjov med tutorerne. Dagen sluttede med stand up show for alle elever. 




Følg med!

Vi har samlet al information til forældre på www.oerestadgym.dk/forældre 

Idrætsdag 29. august

Eleverne klæder sig ud og konkurrerer på tværs af klasserne til den årlige Idrætsdag. Om aftenen afholdes der introfest.

Når de unge fester

Fester er også en del af livet som gymnasieelev. Til skolens fester prøver vi at gøre det festligt for alle. 

Elever, der møder for fulde op til en fest, får ikke lov at komme ind, og vi ringer efter deres forældre. 

Skolen hyrer professionelle vagter til alle fester.

Billetten til festen er en pegefinger

Vi bruger touch-id som billet til skolens fester. 

Alle elever får i løbet af august registret deres pegefinger. Når de derefter køber en online billet til festen, skal de derfor kun medbringe pegefingeren for at komme ind.

Vi bruger dette touch-id for at øge sikkerheden til festerne og sikre, at det kun er skolens elever, der kommer ind.

Vil du med til fest?

Har du lyst til at møde andre forældre og hjælpe de unge til at få en god fest? Så kan du melde dig som garderobevagt til skolens fester. Det gør du på mail til Karina.

Elever, hvis forældre står i garderoben, har gratis adgang til festerne!

Hvor kan jeg se mit barns skema?

OEG bruger Lectio til skema, afleveringer, fravær osv. Du kan altid se dit barns skema her.

Vil du også følge dit barns fravær, karakterer osv., må du bede dit barn om at dele sin adgangskode med dig.

Forældre til elever over 18 år kan ikke få udleveret elevernes adgangskode.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål om, hvad AP eller AT er? Eller hvor meget dit barn må være væk fra skolen?

Dette og meget andet kan du få svar på i Elevhåndbogen.


Frameld dig dette nyhedsbrev