Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser

Indblik: Nyhedsbrev til forældre

Ørestad Gymnasium

Terminsprøver for 2.g og 3.g

2.g: Terminsprøve på torsdag og fredag i næste uge.
3.g: Terminsprøve i uge 12.

Prøverne begynder kl. 9.00, men tjek i Lectio. 

Bliver en elev syg, skal eleven ringe til skolen og melde sig syg SENEST kl. 8.00. Tlf. 8230 2222. Læs mere her.


Skolen lukket onsdag - fredag

Skolen er lukket onsdag - fredag i denne uge. 

Mens skolens lærere er på personaletur, skal eleverne øve sig i at arbejde hjemme. Klassens lærere har derfor lavet et program, der svarer til 3 skoledage, som eleverne skal  arbejde med i de dage. 

Personaleturen skal gøre lærerne klogere på bl.a. globalisering og kulturmøder. Målet er at styrke dette i undervisningen.

Historietimer i Afrika?

I næste skoleår kan de kommende 3.g'ere få historietimer i Etiopien.

OEG arrangerer en valgfri rejse til Etiopien i efterårsferien, hvor et hold 3.g'ere kan blive klogere på Afrikas historie og moderne udvikling.

Pris: 3.500 - 4.000 kr. + udgifter til mad, forsikring, vaccinationer og lommepenge.
10. marts er der info-møde for interesserede elever og forældre kl. 17-18.

Sidste chance for at rette op på fravær

Der er kun 2 måneder tilbage af skoleåret med almindelig undervisning. Så nu skal elever med for højt fravær sørge for at komme til alle timer - og aflevere alle opgaver. 

Kun på den måde kan fraværet komme under 10 procent.

Hvis en elev har mere end 10 procent fravær, risikerer eleven ikke at kunne rykke op i 2.g eller 3.g. 3.g'erne risikerer ikke at blive studenter sammen med resten af klassen. Læs mere om fraværsreglerne her.

2.g'erne på studietur i uge 12

Skal dit barn med på studietur? Så hjælp gerne med at tjekke, at pas og rejseforsikring er i orden.

2.g-elever, der ikke skal rejse, skal deltage i særlig undervisning på skolen.

De skal arbejde med et bestemt tema hele ugen, og der bliver bl.a. arrangeret udflugter.

Suzette og Pernille
Uddannelseschef og kommunikationsmedarbejder

Har du spørgsmål eller kommentarer til Indblik, er du velkommen til at sende os en mail. 
 
Ørestad Gymnasium
Frameld dig dette nyhedsbrev