Husk at vise billeder i denne mail. Eller se nyhedsbrevet i en browser

Indblik: Nyhedsbrev til forældre

Ørestad Gymnasium
Som forældre modtager du vores nyhedsbrev, som vi kalder "Indblik". Her forsøger vi at holde forældre opdateret om, hvad der foregår på skolen, så det er lettere for dig at følge med i dit barns skolegang på gymnasiet.

Har du ikke lyst til at modtage flere nyhedsbreve fra os, kan du framelde dig her. 

Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at sende os en mail.
 
Du kan se mere om, hvordan vi håndterer personlige oplysninger her på vores hjemmeside.

Med venlig hilsen
Suzette        og       Daniel
Uddannelseschef    Projektmedarbejder

Undervisningen er virtuel

Eleverne har ikke fri. Undervisningen fortsætter - blot virtuelt.

På Ørestad Gymnasium er vi heldigvis vant til at arbejde med digitale undervisningsmidler, og er heller ikke ubekendt med virtuel undervisning. Lærerne er derfor i fuld gang med at omlægge undervisningen, og allerede i dag har alle klasser kunne gennemføre de fleste af deres moduler virtuelt. Sådan vil det fortsætte i de kommende to uger.

Der kan selvfølgelig være fag og/eller timer, hvor det kan være vanskeligt at gennemføre undervisningen virtuelt. Det kan f.eks. være timer, hvor der skal arbejdes med forsøg i f.eks. kemi eller biologi, men også idræt kan være vanskelig at omlægge. 

For at eleverne kan se, hvilke timer der gennemføres virtuelt, skal de blot følge med i deres skema. Her skriver lærerne om modulet er virtuelt og henviser til fagets side (Google-site), hvor det vil fremgå, hvad eleverne skal arbejde med, og hvordan modulet kommer til at foregå. 

Det kan ske, at et modul bliver "asynkront virtuelt". Det betyder, at undervisningen ikke nødvendigvis finder sted på det tidspunkt, der står i skemaet, men at eleverne får mulighed for selv at bestemme, hvornår de vil lave opgaven. Der vil dog altid være en tidsfrist, som eleverne skal overholde, når et modul er asynkront virtuelt.

Moduler der ikke kan gennemføres virtuelt aflyses og vil blive genlæst på et andet tidspunkt. 

 

Hvad sker der med SRP?

Mange 3.g'ere har givet udtryk for deres frustration over SRP, hvilket vi godt kan forstå. Placeringen af, hvornår man skal skrive sin SRP er bestemt af bekendtgørelsen, vi kan derfor ikke som skole selv bestemme at flytte skriveperioden. Det skal afgøres af ministeriet. Indtil videre har vi ikke fået noget at vide om ændringer, men ministeriet er opmærksomme på, at der er problemer med gennemførelse af eksperimentelt arbejde og for at kunne fremskaffe materiale, nu hvor bibliotekerne er lukkede. Men de vil vende tilbage til skolerne inden for de nærmeste dage med anvisninger på, hvordan vi skal håndtere disse problemstillinger.  
 
3.g'erne kan til enhver tid kontakte deres vejledere og få hjælp til deres opgave, og vi vil anvende virtuelle løsninger til vejledningen. Det kan være via Skype, Facetime, Google Meeting, mail m.m., så eleverne kan få den hjælp, som de har brug for i skriveperioden, selv om det ikke er muligt at mødes fysisk.
 
Vi skal nok sørge for, at holde både jer og eleverne opdateret, hvis der skulle ske ændringer. Men indtil da, arbejder vi ud fra de rammer, vi har lige nu. 

Når bibliotekerne er lukkede

Bibliotekerne er lukkede, og derfor er det ikke muligt at låne bøger. Heldigvis har vores elever adgang til en række bøger via Systime.dk. 
 
Vi har også fået tilsendt nedenstående af biblioteket, som er en hjælp til særligt 3.g'erne, når de skal skrive SRP og finde kilder m.m. 
Frameld dig dette nyhedsbrev